|
Sandflugten
”Hvidbjerg sogns marker er meget fordærvede af sandflugt” og ”Sandet haver fordærvet største parten af sognet”. Sådan lyder det i to præsteindberetninger fra henholdsvis 1555 og 1571. Sandflugten drev folk fra hus og hjem og lagde hele sogne øde. Først omkring 1800 havde man metoder til at standse sand-flugten.
Først og fremmest lærte man at så eller udplante hjælmeplanten, som med sine lange rødder binder sandet, mens selve planten opfanger og standser det fygende sand. I slutningen af 1800-tallet begyndte så de store anlæg af klitplantagerne, som dels skulle tjene til at hindre sandflugten, dels yde en produktion af brænde og tømmer og give beskæftigelse til egnens beboere.
|
|
Hvidbjerg Klitplantage
I den sydvestlige del af Hvidbjerg Plantage er der et område med det særprægede navn "Københavner-skoven”. Her findes egnens første forsøg på træ-plantning, udført omkring 1850 for egen regning af den senere kammerråd og sandflugtskommissær C.C. Andresen. En mindesten markerer stedet. Det egentlige anlæg af Hvidbjerg Klitplantage er påbegyndt i 1892. Der er forholdsvis god jord i plantagens østlige del. Det ses på træernes vækst, der hvor sandlaget ikke er for tykt til, at rødderne kan gennemtrænge det. De mange små marker omkring Hvidbjerghus giver afveksling og gode muligheder for at se græssende rådyr og krondyr.
Lodbjerg Klitplantage
Plantagen hører til de yngste klitplantager i Thy, idet den er påbegyndt så sent som 1923. På det tidspunkt følte man, at der var styr på sandflugten.
Man kunne derfor tillade sig at tage æstetiske hensyn ved at lade store hedestrækninger og klitpartier ligge utilplantede. Det giver plantagen stor variation og mange flotte udsyn. Jordbunden veksler fra god morænejord i plantagens centrale del til hævet havbund mod nord og sydvest.
Klithederne
Klithederne langs den jyske vestkyst udgør en sjælden naturtype i europæisk sammenhæng. Derfor har Danmark en særlig forpligtelse til at pleje og bevare
dem. De trues blandt andet af tilgroning fra de omliggende plantager. Med henblik på at genskabe klitheden fjernes mindre dele af plantagerne, og der sker regelmæssigt rydning af selvsåede træer på hederne, ligesom der foretages anden pleje i form af slåning eller pletvis afbrænding af vegetationen.
På Lyngby Klithede yngler blandt andet trane og tinksmed. Råvildt og kronvildt ses ofte. Dyrene bruger klithederne som spisekammer, og veksler mellem plantagerne og det åbne land.
|
|
Spor fra fortiden
De mange gravhøje i Sydthy vidner om, at der har været tæt bebyggelse i bronzealderen.
I Hvidbjerg Plantage er der registreret 17 gravhøje, hvoraf mange dog er så tilsandede, at de er vanskelige at se. Højene findes især i plantagens
nordlige del.
På Lodbjerg Klithede nord for fyret ligger to smukke grupper af gravhøje
med i alt 9 høje. Nationalmuseet har foretaget udgravninger, og pollen-analyser viser, at her har været skov af blandt andet lind, eg og avnbøg i stenalderen.
Senere optræder der mere og mere pollen af lyng. Det fortæller os, at de første bønder har ryddet skoven for at dyrke jorden, og efter en kort dyrkningsperiode har lyngen erobret området.
Lodbjerg Fyr
Det fredede Lodbjerg Fyr er opført i 1883 af granitblokke fra Bohus i Sverige. Der er adgang til fyrtårnet mod en beskeden betaling. Herfra kan man overskue landskabet, som domineres af hav, klitter, klithede, søer og plantage. Mod syd ses Agger Tange med den lange række af høfder, som blev bygget i perioden fra 1900 til 1920 for at beskytte tangen mod havets gennembrydning.
I det frodige landbrugsland øst for Ørum Sø knejser Vestervig Kirke.
|
|
|
Lodbjerg Kystklint
Følger man stien fra Lodbjerg Fyr mod havet, finder man en særpræget kystklint, ”Sorte næse”. Den er op til 10 meter høj og består af moræneler, som er overlejret af flyvesand. Mellem ler og sand findes tørvelag, "martørv”, som stammer fra overføgne moser. I bunden af klinten ses en opskudt flage af det mørke glimmerler, som er en havaflejring og derfor indeholder en mængde fossiler af små snegle, muslinger og søpindsvin. Kysten nedbrydes til stadighed, og det sker, at der dukker oldsager frem af klinten. Det vidner – ligesom gravhøjene lige inden for havklitten – om det folk, der levede her i sten- og bronzealderen.
Der er gennem årene sket en voldsom nedbrydning af kysten på egnen, og man ved, at kystlinien visse steder er rykket mellem 1 og 2 km ind i landet.
Lodbjerg Kirke
Lodbjerg kirke er fra 1400-tallet og en af landets mindste. Ved et kirkesyn i 1723 blev det noteret, at kirkegården var så overføget med sand, at det gik over
kirkevinduerne og skjulte gravstederne. Senere blæste sandet imidlertid bort igen, og kirken undgik nedrivning.
Kirkens modsætning – den gamle klosterkirke i Vestervig, som også kaldes Danmarks største landsby-kirke – ses i klart vejr i sydøst.
Per Madsens Kjær
Per Madsens Kjær i Hvidbjerg Plantage er et meget benyttet bade- og udflugtssted.
Vandet er meget rent, og søen indeholder plantearter som tvepibet lobelie og brasenføde. Tidligere tørrede søen ud om sommeren, men omkring 1930 anlagde man vejen vest for søen. Den kom til at virke som en dæmning, og siden da har søen næsten altid holdt vand.
|
|
|
|
|