Havet, blæsten og sandet

For 4000 år siden - da stenalderhavet havde sin største udbredelse - var den nordlige del af Thy et øhav. Den senere landhævning bragte nyt land frem - det store flade sletteland mod vest, som kaldes den hævede havbund. De gamle havskrænter står nu som markante skel i landskabet - ofte 3-4 km. inde i landet.
De umådelige mængder af sand, som blev blotlagt ved landhævningen, blæste sammen i klitter, og blev af vinden ført langt ind i landet. Især fra 1400-tallet og frem berettes der om flyvesandet, der lagde sig som en dyne over det frugtbare land. Netop i plantagerne omkring Vandet Sø er der eksempler på, at sandet blev bragt helt op til 14 km. væk fra kysten.

Klitplantagerne ved Vandet Sø

Klitplantagerne er grundlagt i årene fra 1883 of frem til århundredeskiftet. De er senere udvidet ved yderligere jordkøb i perioden 1930-50.
Nystrup og Vilsbøl Plantager har begge en vestlig del beliggende på hævet stenalderhavbund. Her er væksten generelt ringe. Ellers gælder det for alle plantagerne, at der under flyvesandet er istidsaflejringer af fedt, kalkholdigt moræneler. Det betyder, at der er særdeles gode vækstforhold der, hvor sandlaget ikke er for tykt til at træernes rødder kan gennemtrænge det.
I Nystrup Plantage er store arealer med indlandsklitter stadig bevokset med den oprindeligt plantede bjergfyr. De fleste steder er bjergfyren ellers afløst af mere produktive træarter som sitkagran, skovfyr og nobilisgran. I alle plantagerne er der desuden betydelige arealer med bør, eg og andre løvtræarter.

Spor fra fortiden

Thy er det sted i landet, hvor der er flest gravhøje fra bronzealderen. Og så anslår man endda, at tre fjerdedele er fjernet og overpløjet. Nord for Vester Vandet ligger højgruppen Edshøje, hvorfra der er storslået udsigt over Vandet Sø og Vesterhavet. Men også i plantagerne er der mange bevarede gravhøje - alene i Vandet og Nystrup Plantager er der over 60.

Plantagerne gemmer også på hulveje, som fortæller om forrige tiders færdselsårer.
I Vilsbøl Plantage ved Årbjerg finder man 3 parallelle veje til Klitmøller.
Mellem den brede asfaltvej og den tidligere landevej, som passerer tæt forbi naturlegepladsen, ligger den gamle hulvej, hvis oprindelse fortaber sig i fortidens tåger.

Vandet og Nors søer
 
De to store søer er blandt de reneste i landet. De er begge karstsøer, dvs. næringsfattige søer på kalkbund, som har vandtilstrømning gennem sprækker i kalken. Søerne er omkring 20 meter dybe og er tidligere havbugter, som blev afsnøret fra havet ved den landhævning, der begyndte i stenalderen. Søerne har så at sige opfanget sandflugten. Derfor er der gode badestrande på vestsiden af søerne, hvor sandbunden strækker sig lige så langt, som vinden har kunnet bære sandet.
 
Søerne rummer gode bestande af gedde, aborre, ål og helt. Fiskekort til begge søer kan købes hos skovdistriktet eller hos Thy Turistbureau.
 
Vangså Klithede

Vangså Klithede er fredet og udpeget som EF-habitat- og fugle-beskyttelsesområde.
Fredningens formål er at bevare og forbedre de naturhistoriske og landskabelige værdier, som områdets havklitter, klitheder, indlandsklitter og hedemoser rummer. Området plejes ved rydning af træopvækst, pletvis afbrænding, slåning og græsning.
 
Det unikke fugleliv tæller blandt andet ynglende trane, tinksmed, regnspove og hjejle, og heden er rasteplads for store flokke af gæs under efterårets træk.