|
Tvorup Klitplantage
Plantagen er den ældste klitplantage i Thy. Størstedelen af arealet er tilplantet i sidste halvdel af 1800-tallet, men det er muligt at finde træer som er næsten 200 år gamle. Plantagen omgives mod vest af havet, mod øst af landbrugsområder, blandt andet den udtørrede Sjørring Sø, samt mod nord og syd af de store fredede
hedeområder, Vangså Klithede og Ålvand Klithede.
|
|
|
|
Tvorup Sømærke
Som pejlemærker for søfarten blev der i 1884-85 opført et system af sømærker – de såkaldte båker – langs Jyllands vestkyst. Alle båkerne havde forskelligt udseende således at den søfarende kunne bestemme sin position. Sømærket ved Bøgsted Rende er timeglasformet. De tilbageværende 11 sømærker er nu istandsat og fredede. I Thy findes yderligere 2, nemlig ved Stenbjerg og Vigsø
Thagårds Plantage
I den nordlige del af klitplantagen - lige vest for Kystvejen - ligger Thagårds Plantage. Den er anlagt omkring år 1816 af sandflugts-kommissær Laurits Thagård. Plantagen er et af de første forsøg på at dæmpe sandflugten ved hjælp af træbeplantning. Forsøget var inspireret af de begyndende tilplantninger på den midtjyske hede og det var således træarterne rødgran og birk der blev forsøgt udsået som frø. Rødgran tåler imidlertid ikke saltluften, og birk må have læ for vestenvinden, og Thagårds såning blev opgivet efter få år. Først da de omkringliggende plantageområder groede op og skabte læ, fulgte de overlevende træer i Thagårds Plantage med. Thagårds Plantage er i dag et urskovsagtigt krat af forkrøblede birk og rødgraner, der ofte er lige så brede, som de er høje.
Tvorup Kirkeruin
Tvorup Kirke har fungeret indtil år 1794. Da blev kirken nedlagt som følge af ødelæggende sandflugt. Kun få steder har sandflugten hærget så voldsomt som i Tvorup sogn. De ældste beretninger herom er fra 1596, og i de følgende 200 år berettes om mange gårde som er flyttet, fordi de og deres marker blev ødelagt af sandflugten. Tvorup Kirke skulle - som andre kirker - vedligeholdes af sognets indbyggere. Da der efterhånden kun var få beboere i sognet, var deres kirkeskat ikke tilstrækkeligt til vedligeholdelsen, og i 1794 blev kirken nedlagt og en del af materialerne anvendt til reparation af nabokirken i Vang. I dag fremtræder Tvorup Kirkeruin som en idyllisk og fredfyldt plet. Rester af kirkemuren markerer kirkens omrids, og i græsset syd for kirken er det stadig muligt at erkende enkelte gravsteder.
|
|
|
Gryden
I 1853 - 1861 anlagde kammerherre H. C. Riegels 3 forsøgsplantninger i klitterne. Plantningen i Gryden i Tvorup er én af disse. De anvendte træarter var bjergfyr, skovfyr, østrigsk fyr, sitkagran, ædelgran, bøg, eg og bævreasp. Forsøgene viste at især bjergfyr kunne vokse i de magre klitter med fygende sand. Derfor begyndte man i 1870-erne at ”rulle et bjergfyrtæppe” ud over landskabet. Og da først bjergfyrren var etableret, og der var dannet værn mod vind og frost, kunne man indplante andre træarter. Der ses efterkommere af de første plantninger og på trods af, at der mange steder er over 6 meter flyvesand, trives alle træarterne godt, men der er efterhånden også skabt meget læ. I dag plantes meget løvtræ, og målsætningen er at øge klitplantagernes andel af løvtræ - især eg.
Bøgsted Rende
Navnet ”Bøgsted Rende” har intet med bøgetræer at gøre, men betyder ”Byggestedet ved Renden”. Før sandflugtens tid har der ifølge gamle beskrivelser været en vandmølle på stedet, og der må i hvert fald i dele af året have været store vandmængder i renden.
Ved Bøgsted Rende er der plantet træer helt ud til havklitten, og plantagen er derfor meget påvirket af vinden. Imidlertid udgør selve renden en ret frodig lokalitet, idet bækken er omgivet af høje klitter der giver en hel del læ, og visse steder stikker leret frem under flyvesandet.
Tvorup Hul
Tvorup Hul er en klitsø på ca. 4 ha som ligger i en grydeformet lavning i terrænet. Bunden består af sand. Vandet er klart og næringsfattigt, og der er vanddybder på op til 6 meter. Søen er fredet på grund af sit planteliv som udover tvepibet lobelie, strandbo, gulgrøn brasenføde, sortgrå brasenføde og hårfin tusindblad omfatter den ekstremt sjældne sylblad. I de senere år har skovdistriktet stoppet tilledningen af vand fra skovens grøfter, og nåletræerne omkring søen er fjernet. Det har bevirket, at vandkvaliteten er blevet forbedret.
|
|
De store heder
Tvorup Klitplantage omgives mod nord og syd af henholdsvis Vangså og
Ålvand Klithede. Klithederne er en i europæisk sammenhæng sjælden naturtype.
Deres plante- og dyreliv er helt specielt og tilpasset de særlige forhold
der findes i klitter, heder, hedemoser, hedesøer og klitsøer. Blandt karakterplanterne kan nævnes hedelyng, revling, mosebølle, klokkelyng, pors og tranebær. Hederne plejes ved slåning og afbrænding og holdes fri for uønsket trævegetation.
Rydninger
Mange steder i den vestlige del af plantagen har man i de senere år ryddet arealer med bjergfyr. Formålet er at genskabe dele af den oprindelige klithede. Samtidig opblødes plantagens rette linier, og der opstår en del nye skovbryn og skabes større variation i landskabet.
|
|
|