Til forsiden
Hanstholm

Med sin beliggenhed på det yderste hjørne af Thy er Hanstholm indbegrebet af det barske, majestætiske klima i vest. Byen var indtil nyere tid et lille fiskeleje, men er i dag en af Danmarks største konsumfiskerihavne og en moderne industri- og handelsby

Klitterne ved Hanstholm
Hver dag i ugen fra mandag til fredag afholdes der fiskeriauktion i de store haller på havnen. Gæster har adgang til disse auktioner men husk på, at det er en arbejdsplads og derfor skal der tages visse hensyn under auktionen.

Den internationale atmosfære der præger Hanstholm skyldes ikke mindst færgeforbindelserne til Færøerne  og Island. Se mere på Smyril Line.
Hanstholm - Kanonbrønd
Wavestar
I 2002 åbnede MuseumCenter Hanstholm sit ”dokumentationscenter”, som ligger i tilknytning til museumsbunkeren ved Molevej. Her bydes på udstilling med temaet ”Atlantvolden”, dvs. den kæde af befæstningsanlæg, som Hitler lod opføre langs Nordsøen i 1942-45. Læs mere på Museumscenter Hanstholm.

I 2009 fik Hanstholm ny status som byen med en bølge- energi forsøgsstation. Bølge-energi anlægget kan her ses i vandet øst for Hanstholm havn. Hele Danmarks BølgeEnergiCenter skal således ligge i Hanstholm. Se mere  på Hanstholm Havns hjemmeside.
I det overdækkede HanstholmCenter findes en række butikker og spisesteder.
Thy Turistbureau Store Torv 6 7700 Thisted Tlf. +45 97 92 19 00 Fax: +45 97 92 56 04 KONTAKT