|
|
|
|
Fiskerlejet Lild Strand ligger ca. 5 km. fra Bulbjerg. Lild Strand er en af de særligt gode badestrande og her er et stort sommerhus-område. Lild Strand er ideel for de, der søger ro, hygge, dejlig og uspoleret natur, god strand, et rigt fugle- og dyreliv samt masser af frisk luft
|
|
Lild Strand har i mere end hundrede år været et velfungerende fiskersamfund og i dag trækkes kutterne stadig op på stranden. Stedet er omgivet af et stort, åbent og fredet landskab med klitter, hede, skov og søer. Lild Klitplantage strækker sig langs kysten bag klitterne og er præget af lyng, hedemose, enge, nåletræer, løvtræer, små søer med rørskov og idylliske vandrestier.
|
|
|
|
|
Vejlerne, Nordeuropas største fuglereservat, ligger ligeledes tæt på Lild Strand, og her kan I fra de mange udsigtstårne følge fuglelivet. Bulbjerg er Danmarks eneste fuglefjeld, og havfuglen riden yngler på klintens stejle sider. Fra klinten kan I nyde den storslåede udsigt over havet og området.
|
|
|
|
|
|
|
|