Til forsiden
Surferparadis Thy

Her i Thy finder du utrolig mange surfspots. Faktisk kaldes vestkysten i Thy for "Cold Hawaii" F. eks. er Klitmøller kendt som et af Europas bedste surfsteder. Vind og bølgeforhold gør området helt perfekt.

Surferne findes i alle aldersgrupper - både unge mennesker, familier og børn. Har man lyst til at prøve, kan man starte med at surfe på fjorden eller tilmelde sig et kursus.


Man kan selvfølgelig også bare nyde synet af de "professionelle". Hele året igennem er der konkurrencer i høj klasse, og der afholdes jævnligt surfevents og -konkurrencer.

Her kan du klikke videre til en windsurferskole i Klitmøller:

West Wind Surfshop

Hele året kommer der også rigtig mange mennesker for at ride på bølgerne ved Klitmøller med deres havkajakker.
Cold Hawaii PWA World Cup - Verdenseliten kom til Cold Hawaii!

Thy lagde i 2010 vind og bølger til den første udgave af Cold Hawaii PWA World Cup. Thy bliver dermed hjemsted for en afdeling af det mest prestigefulde i verden inden for windsurfing.

Cold Hawaii PWA World Cup finder sted ved Ørhage i Klitmøller, som dermed i dagene d. 13.-19. september 2010 blev stedet, hvor verdenseliten inden for windsurfing skulle konkurrere i disciplinen wave performance.

Cold Hawaii PWA World Cup er begrænset til de 48 absolut bedste bølgesejlere i verden. De vil helt sikkert vil give sig 110% i kampen for at få de vigtige world- cup point og del i en præmiesum på hele 225.000 kr.

Det forventes, at danmarksmesteren i wave performance, Lars Petersen, og danmarksmesteren i freestyle, Kenneth Danielsen, får plads i Cold Hawaii PWA World Cup. Begge er bosiddende i Klitmøller.

Planen er, at Cold Hawaii PWA World Cup skal være en årligt tilbagevendende begivenhed i Thy.
Som begynder kan man starte at surfe på Vandet Sø.

Søg overnatning & oplevelser

Thy Turistbureau Store Torv 6 7700 Thisted Tlf. +45 97 92 19 00 Fax: +45 97 92 56 04 KONTAKT