©  Foto:

Green-Team-Thy: Natur- og energioplevelser

Oplev den grønne bølge på nært hold. Thy er med helt i front, når det handler om bæredygtig omstilling.

Her finder du verdens største laboratorium for vedvarende energi

Green-Team-Thy viser dig, hvor du kan opleve de grønne teknologier, som er rygraden i Thisted Kommunes ønske om at være Danmarks førende klimakommune. 

Østerild Testcenter for store vindmøller
I Østerild kan du opleve det nationale testcenter for vindmøller, der drives af Danmarks Tekniske Universitet. Området benyttes af verdens førende vindmølleproducenter til at teste verdens største møller.
Her kan du opleve vindmøller, der er op til 330 meter i højden og med kolossale vingespænd.


Nordisk folkecenter for vedvarende energi
I Sydthy finder du Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, der hver dag slår dørene op for besøgende.

De næste år kommer Nordisk Folkecenter til at være i en rivende udvikling, hvor der vil være fokus på folkeligt forankrede energiprojekter. Når du besøger Folkecenteret, kan du opleve alt fra vindmøller over solceller til intelligent styring af vedvarende energi.


Energipunkt Frøstrup
Sidste skud på stammen er Energipunkt Frøstrup. Foreningen Hannik står for driften af Energipunkt Frøstrup.

Det lykkedes for den lille nordjyske landsby i løbet af 5 år, at forvandle en trist og forfalden bymidte til et kraftcenter for energi og fællesskab. Udover det skabelsen af det nye Energipunkt Frøstrup, er den gamle kro blevet renoveret, fodboldklubbens klubhus er udvidet og man har skabt en smuk aktivitetsplads i centrum af byen.

I huset vises en række fungerende jord til vand og luft til vand- og varmepumper.


Nationalpark Thy
Vinden ude fra havet kan være temmelig kraftig i dette hjørne af Danmark - og har været det gennem årtusinder. Det betyder lange perioder med sandfygning, som har skabt markante klitter og våde lavninger og et utal af søer, der tilsammen er blevet til det helt specielle klit-hede-landskab, der findes langs Vestkysten i Thy. Et landskab og et naturindhold der er ganske unikt, og som derfor blev udnævnt til Nationalpark i 2008.

Alien Energy Walk - Take a walk on the wild side

En vandring på kanten med udsigt over Hanstholm Vildtreservat, den nordlige del af Nationalpark Thy. Her bliver du guidet på en rute fra havnen op over skrænten og rundt på kanten til Danmarks største vildmark. Historien fortæller om natur, vedvarende energi, bølgeenergi og infrastruktur. Du kan booke din tur her.
Fortællingen starter ved Færgegrillen på Hanstholm havn.


Book din oplevelse med Green-Team-Thy
Oplev verdens største vindmøller. Book her.
Er I en større gruppe, der vil opleve Testcenter Østerild, så book her.

 

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish