Vejlerne

På grænsen mellem Thy og Hanherred findes en verden for sig - en ubeskrivelig oplevelse for naturelskere. Her ligger Vejlerne - Nordeuropas største fuglereservat - et ca. 6.000 hektar stort lavtliggende område, der ligger hen som græsenge, rørskove og brakvandssøer, et Ramsarområde af international betydning. Et mislykket afvandingsprojekt har her skabt et fredet paradis for fugle og fuglekendere.

Se på dette link til Vejlerne, der fortæller om fugletællinger og andre observationer i Vejlerne.

Eftersom Vejlerne er fuglenes fristed, har mennesker ikke adgang til området, men fuglene kan studeres fra dæmninger og fugletårne. Mange sætter sig med kikkerter i hovedvejens rabat på Bygholm-dæmningen, men man får en større oplevelse af Vejlerne ved at benytte fugletårnene, bl.a. ved den gamle jernbanedæmning mellem Frøstrup og Vust. Her kan man gå ud i rørskoven på en smal gangbro.

Andre stråtækte fugletårne står ved hovedvejen nær Vesløs Huse og på Han Herred-siden mellem Vust og hovedvejen.

I Vejlernes Naturcenter, beliggende ved hovedvej A11/29, kan du få nærmere oplysninger om Vejlernes historie og dyreliv. Her kan du også kigge nærmere på området gennem de opstillede kikkerter i centeret. Kortmateriale kan fås på turistkontorerne.

Som noget nyt er der i området opsat informationsposter forskellige steder med hver deres telefonnummer, som man kan ringe til for at få yderligere oplysninger om netop det punkt, man står ved

Del denne side

Mere information: