Hanstholm er en fiskeriby i Thy med 2.154 indbyggere , beliggende i Hansted Sogn. Byen hører til Thisted Kommune og ligger i Region Nordjylland. Navnet stammer fra fiskerlejet Hansted, som ligger ved vestenden af den kalkklippe, der ligger på Jyllands nordvestpunkt. Hanstholmknuden er geologisk den nordlige rest efter glacial borterodering af toppen over en stor saltdiapir. Den er ca. 7 km lang og ca. 3 km bred. Endelsen -holm skyldes, at området tidligere var en ø (holm), og navnet var således tidligere Hanstedholm. Hanstholm Havn er Danmarks største konsumfiskeri havn.

"Hanstholm" blev efterhånden brugt som fælles stednavn for kommunen Ræhr-Hansted-Vigsø, der var navngivet efter de tre vigtigste lokaliteter på kalkklippen. Kommunen kaldtes kort for "Holmen" og omfattede også de syd for kalkklippen liggende områder Sårup, Savbjerg og Borup. Ved kommunalreformen i 1970 blev Klitmøller og Hjardemål samt Frøstrup lagt sammen med kommunen, der officielt tog navnet Hanstholm Kommune. Som noget nyt begyndte man nu også at kalde byen Hansted for Hanstholm. Egnens øvrige stednavne er bibeholdt. Tidligere lå fiskerbyen i Hansted Sogn, Hillerslev herred, indtil 1970 Thisted amt ^[2], 1970-2006 Viborg amt.

På Hanstholm byggedes i 1843 Danmarks største og kraftigste fyr (Hanstholm Fyr) med fyrmesterbolig, ligesom der fandtes en redningsstation ^[2]. Befolkningen levede af landbrug og fiskeri.

Rigsdagen vedtog i 1917 at bygge en havn i Hansted. Leder af projektet blev ingeniør Jørgen Fibiger. På grund af knappe bevillinger nåede havnen ikke at blive færdig før anden verdenskrig. Besættelsesmagten standsede havnebyggeriet i 1942.

Under krigen opførtes omfattende befæstningsanlæg i Hansted (Verteidigungsbereich Hansted). Et tilsvarende anlæg byggedes i Sydnorge Batteri Vara (Møvik Fort). Sammen skulle de beherske indsejlingen gennem Skagerrak til Kattegat. Et område i midten, hvor kanonerne ikke rakte, var spærret af søminer. Samtidig blev beboerne i området bortflyttede fra stedet, og der gik flere år efter afslutningen af Anden Verdenskrig, inden de kunne vende tilbage. De største kanoner, 38 cm, var af samme type som Tirpitz-stillingen (ikke fuldført) ved Blåvand, dog var bunkerne af en anden type.

Efter krigen blev havnebyggeriet efter store politiske diskussioner bekræftet af Folketinget. Det igangsattes i 1960 og i 1967 kunne fiskerihavnen åbnes, medens trafikhavnen kom senere. Sideløbende med havnebyggeriet skete en byplanlægning, der blev færdig i 1966. Da der var stor usikkerhed om den fremtidige byudvikling var byplanen udformet således, at der nærmest havnen blev udlagt et areal til centerformål og offentlig bebyggelse. I umiddelbar tilknytning hertil lagdes øst for et større boligområde omkring en øst-vestgående akse, idet udbygningen af boligområdet forudsattes at ske kvartersvis i takt med, at boligbehovet steg, for derved at sikre, at byen var funktionel uanset størrelse. Der blev lavet etapeskitser for 1500-2000, 2400-3500, 3.400-4.800 og 4.500-6000 indbyggere. Længst mod øst og adskilt fra boligområdet af en adgangsvej fra baglandet til havnen blev udlagt et industriområde.^[3]

Fra 1949 blev et naturområde udlagt som vildtreservat syd for byen; i dag er Hanstholm-reservatet Danmarks største naturfredning og en del af Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy.

Hanstholm er således både en by, et gammelt navn for en kalkklippe og navnet på en tidligere kommune ved Vesterhavet. Kommunen blev ved kommunalreformen i 2007 lagt sammen med to andre kommuner og forsvandt derved som selvstændig kommune, idet den nu indgår i Thisted Kommune.

Byer i Thy