Gå til indhold
Naturens Stemme 2022

Danmarks vildeste forårsudstilling i Thy

14.3.2022
Foto: Jette Hedegaard Holgersen og Judy Rønnow Nielsen

"Naturens stemme 2022"

Danmarks vildeste forårsudstilling i Thy af Johnny Haugaard

Thy er kendt for sin vilde natur, men i april bliver det alligevel lige lidt vildere, når natur- og blomsterkunstneren, Johnny Haugaard, gæster Nationalpark Thy for at skabe ”Danmarks vildeste forårsudstilling i Thy.”

Den gamle auktionshal i Hurup bliver forvandlet til et kæmpe stort, spændende og inspirerende blomsterparadis under temaet ”Naturens stemme og håb,” hvor han fylder rammerne i det vilde Thy og rå Vesterhav ud og skaber Danmarks vildeste forårsudstilling.  Her vil du kunne opleve et forunderligt og eventyrligt blomsterunivers, bygget op af elementer fra forårets komme. 

Udstillingen åbner 4. april og løber frem til 24. april:

- Mandag, tirsdag, onsdag kl. 10-17

- Torsdag kl. 10-21

- Fredag, lørdag og søndag kl. 10-17

 

3 smukke værker i det vilde Thy

Blomstermanden laver foruden hovedudstillingen, 3 individuelle smukke vilde værker ved Hanstholm fyr, i Agger samt på landingspladsen i Stenbjerg. Kreationerne er placeret på nogle af Thys smukkeste steder. Johnnys Thykreationer er gratis at besøge, og er virkelig et besøg værd.

 

Påsketilbud fra de lokale i Thy

I Thy har vi stribevis af kreative aktører, som har sammensat nogle lækre påsketilbud til jer i forbindelse med Danmarks vildeste forårsudstilling i Thy. Klik, læs mere og lav din booking direkte hos arrangørerne:

 

Påskeophold på Hotel Thinggaard - Ophold med entrébillet til blomsterudstillingen, 3-retters gourmetmenu, overnatning samt morgenmadsbuffet.

Book dit påskeophold her: https://hotelthinggaard.dk/booking-ophold/paaskeophold-i-thy

 

Påskeophold på Hotel Thisted - Ophold med entrébillet til blomsterudstillingen, 3-retters menu, overnatning samt morgenbuffet.

Book dit påskeophold her: https://www.hotelthisted.dk/ophold/paaske-og-blomsterkunst/

 

Påskeophold i ro og mag på Agger Hostel i samarbejde med Signalmasten - Entrébillet til blomsterudstillingen, aftensmad på Signalmasten, overnatning samt morgenbuffet på Agger Hostel.

Book dit påskeophold via: https://aggerhostel.dk/

 

"Friske fisk, blandede blomster og vilde vidder" i samarbejde med Restaurant Medvind og Levested - Nyd udstillingen ved Hanstholm Fyr, tag med naturfortæller Philip Hahn-Petersen ud og oplev Hanstholms mangfoldighed af vilde arter og slut af med frokost på Restaurant Medvind, hvor du får dagens fisk, serveret med lokal grønt.

Book din oplevelse her:   https://restaurantmedvind.superbexperience.com/reserve/experience

 

Forårssalat på Stenbjerg Kro - Særlig sammensat forårssalat med grønne asparges, fisk og ramsløg.

Book bord her: https://stenbjerg-kro.dk/restaurant/ eller 97938065

 

Nationalpark Thys anbefalede vandreruter omkring blomsterudstillingerne - Vælg mellem ruterne her:

Flade Sø ruten: https://www.visitthy.dk/thy/planlaeg-din-tur/vandrerute-flade-soe-ruten-i-nationalpark-thy-gdk1128252, der kan startes både ved Lodbjerg Fyr eller i Agger

Penbjerg ruten, der startes ved Lodbjerg Fyr: https://www.visitthy.dk/thy/planlaeg-din-tur/vandrerute-penbjerg-ruten-i-nationalpark-thy-gdk1128246)

”Dronningestien” ved Hanstholm Fyr (en kort vandresløjfe, hvor man går ned igennem haven og gennem en låge, videre ud gennem krattet, hvorefter udsigten over hele den nordlige del af Nationalpark Thy folder sig ud foran ens øjne. Det var den rute, Dronningen gik ad, da hun besøgte fyret i sommers – og det var her, der blev taget billeder af majestæten alene med den storslåede natur. Turen fortsættes rundt om fyrkomplekset.

 

Køb din billet her:

https://blomstermandensvenner.ticketbutler.io/da/events/thy-1/?calendar

 

Naturens Stemme 2022

Foto:Jette Hedegaard Holgersen og Judy Rønnow Nielsen

Del dine øjeblikke fra Thy:

VisitThy © 2022
Danish