Det gamle stuehus "Aagaard".

Ferielejligheder i Thy - i det gamle stuehus på Aagaard Tekstilhåndværk.

Ferielejligheder til leje i idyllisk kunsthåndværker-miljø i Thy, tæt på Vesterhavet, Limfjorden, Ydby Hede og Nationalpark Thy. Her tilbydes et væld af udendørs aktiviteter, vandre- og cykelruter samt et ssjældent og enestående plante-, fugle-, dyreliv.

Læs mere om Thy's seværdigheder på www.visitthy.dk

Er du interesseret i kunsthåndværk, er der inspiration at hente, ikke blot i den nærliggende natur, men også i den atmosfærefyldte gård. Siden 1980 har der været butik og kursusste i udbygningerne på Aagaard. I butikken udstiller og sælger ca. 30 kunsthåndværkere unikt personligt tøj, spændende garner i alle regnbuens farver, uld, bomuld, hør og silke i de bedste kvaliteter, håndlavede knapper, boligtekstiler og bolig tilbehør. (Se hjemmesiden: www.aagaard-tekstil.dk)

Der er 2 ferielejligheder i stuehuset på Aagaard, som kan lejes sammen eller, hver for sig.

I den store lejlighed er der:

Stort køkken/alrum med arbejdsplads til 10-12 personer(hvis man lejer begge lejligheder). Køkkenet er fuldt udstyret med kaffemaskine, elkedel, elpisker, komfur, mikroovn, stort køleskab og service.

Stor, hyggelig stue. Her er reoler med inspirationsbøger i strik, broderi, væv, form og farve, som man frit kan studere.

2 dobbeltværelser. I stuen er der desuden mulighed for opredning på sofaen, og i køkken/alrummet er der et hyggehjørne med madras og puder.

Badeværelse med toilet, håndvask, bruser og karbad.

I den lille lejlighed, som er i to-plan, er der:

Stue på 1. sal med 2 enkeltsenge, og en dobbeltseng

Stue i grundplan med 1 seng, spisebord og stole, lille køkken med kogeplader, mikroovn, kaffemaskine, elkedel, elpisker, lille køleskab og service.

Et lille badeværelse med toilet, bruser og håndvask.

Indgang og grovkøkken med vaskemaskine, tørretumbler og lille fryser, er fælles for de 2 lejligheder.

Der er adgang til internet i begge lejligheder.

Pris for den store lejlighed pr. uge kr. 3.600,00 (4-6 sovepladser)

Pris for den lille lejlighed pr. uge kr. 3.000,00 (5 sovepladser)

Priserne er inkl. lys og varme.

Sengelinned, håndklæder, viskestykker mm. medbringes.

Lejer er ansvarlig for slutrengøring (kan evt. tilkøbes).

Ønskes kortere lejemål - ring og aftal pris og vilkår.

Bestilling på tlf. nr. +45 97 95 21 82 eller

E-mail: mail@aagard-tekstil.dk

 

 

Del denne side

Opdateret af:

Thy Turistforening info@thy.dk
 

Kontakt

Adresse

Korsgårdsvej 1
Refs
7760 Hurup Thy

Telefon

+45 97 95 21 82

Mobiltelefon

+45 21 72 54 47

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 8.4133677571843
Latitude : 56.732488923824