Agger Tange og Bulbjerg

Agger Tange:

Foto

Omkring Agger Tange er der et rigt natur- og fugleliv. Her findes en stor koloni af hættemåger samt mindre bestande af stormmåger og havterner. Derudover findes gråand, krikand, pibeand og om efteråret især taffeland og hvinand. 
Desuden raster her flokke af blishøns, knopsvaner, sangsvaner og pibesvaner. Af rastende vadefugle skal først og fremmest nævnes hjejlen, viben, strandskaden, almindelig ryle, stor regnspove og dobbeltbekkasin.

Når man sejler med færgen fra Thyborøn til Agger Tange, vil man ofte have mulighed for at iagttage den spættede sæl.

 

Bulbjerg:

Bulbjerg er en 47 meter høj kalkstensknude som danner et markant fremspring på Hanherreds kyst mod Jammerbugten. Knuden er den nordligste del af Bulbjerg-øen, som blot er en af mange øer i det hav der dækkede Hanherred i Stenalderen. Kernen i Bulbjerg-øen er limsten - en form for kalksten, som er dannet i datidens hav for omkring 60 millioner år siden.

I havet, ca. 70 meter nord for Bulbjerg, ses resterne af Skarreklit - en strandpille der var 16 meter høj. Skarreklit var oprindeligt forbundet med Bulbjerg, men med tiden er den mellemliggende kalksten eroderet bort af havet. Skarreklit knækkede i 1978, men soklen ses endnu tydeligt. 

Foto

Fuglene på Bulbjerg
Den stejle, utilgengælige klint er Danmarks eneste fuglefjeld, udenfor Bornholm, og yngleplads for op til 500 par af den nordatlantiske mågefugl Riden, som også kaldes den tretåede måge. Den sjældne mallemuk yngler også på Bulbjerg, omend i mindre målestok. Mallemukken er ikke en mågefugl som Riden, men er derimod i familie med Albatrossen. Det ses tydeligt når den på helt stive vinger svæver over vandet, selv i hård vind. Mallemukken kendes desuden fra Riden ved det lille rør den har ovenpå næbbet. Røret bruges til at udskille salt fra havvandet. Begge fugle er tilpasset livet på havet og har specialiseret sig i at bygge reder på de små hylder og fremspring der findes på klipper, fjelde og klinter.

Havet slider fortsat på Bulbjerg, og derfor er hele nordsiden ud mod havet formet som en stejl klint. Hvert år sker der mindre skred, og med års mellemrum styrter større partier i havet.

Bunkerne på Bulbjerg
De fremragende oversigtsforhold gav Bulbjerg strategisk betydning under 2. Verdenskrig og medførte etableringen af en radar- og lyttepost for kanonstillingerne i Hanstholm. De mange bunkers og betonfundamenter vidner herom. Men også i plantagerne, i en radius af 1-2 km rundt om Bulbjerg, er der mange spor fra besættelsestiden. Det gælder maskingeværstillinger, mandskabsbunkers, betonveje og ikke mindst Tankgraven - en flere kilometer lang, 3 meter dyb gravet rende, som skulle forhindre kampvogne og andre køretøjer i at angribe Bulbjerg fra landsiden.

Der er bilvej helt til toppen af Bulbjerg, hvor der er P-plads og toiletter. I den tidligere observationsbunker yderst på klinten er der en lille udstilling, der fortæller om Bulbjergs geologi og om fuglefjeldet, besættelsestiden og kulturhistorien.

Klitplantagerne og klithederne omkring Bulbjerg
Tilplantningen af Vester Thorup Klitplantage begyndte i 1890. Størstedelen af plantagen ligger på Bulbjerg-øen. Det betyder, at jordbunden er moræne, det vil sige istidsaflejringer af ler og grus, som senere er dækket af flyvesand.

Flyvesandlagets tykkelse er helt afgørende for jordbundens frodighed. På de magreste klitter, hvor sandlaget flere steder er over 20 meter tykt, er træ- og urtevæksten meget begrænset. Her finder man stadig bevoksninger af den bjergfyr, som var starten på plantagen. De frodigste partier findes i plantages østende, hvor sandlaget er så tyndt at træernes rødder kan nå ned til ler og kridt. Her trives også løvtræer og buske fint.

Plantagerne og de åbne områder omkring dem giver gode muligheder for at se krondyr og rådyr. De bedste chancer har man i skumringen. Det er også ved den tid man i forsommeren kan møde natravnen med den mærkelige snurrende stemme.

Nord for Lild Klitplantage ligger store sammenhængende klitheder, som er fredet og udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Klithederne er en, i europæisk sammenhæng, meget sjælden naturtype. Deres plante- og dyreliv er helt specielt og tilpasset de særlige forhold der findes i klitter, heder, hedemoser og hedesøer. Blandt krakterplanterne er hedelyng, revling, klokkelyng, mosebølle, pors, tranebær, klokke-ensian og soldug. Hederne holdes fri for uønsket trævegetation og plejes ved slåning, afbrænding og græsning.

Del denne side

Yderligere information:

Læs mere om Agger Tange her.

Besøg hjemmesiden om Bulbjerg.

Læs mere om Bulbjerg her.