Doverodde

Doverodde har en ualmindelig dejlig beliggenhed. 

En hyggelig by, hvor nærmiljøet giver en sjælden ro, når man går hen ad den stemningsfyldte gade til og fra havnen forbi den tidligere gamle kro. Der er rig mulighed for vandreture rundt i det nærliggende sommerhus område og den dejlige have/skov, der omkranser Købmandsgården.

Lystbådehavnen er en frihavn, som mange sejlere gæster i løbet af året. Der er mulighed for at benytte Sydthy Bådelaug’s klubhus, når man lægger til i havnen. Der er i øvrigt også offentlige toiletter i bygningen. Lille dejlig badestrand findes nord for havnen. Følg grusvejen nordpå.

Vikingeskibet Thor hører hjemme i Doverodde. Et smukt bygningsværk, som er bygget af lokale ildsjæle.