
Foto:Lånt
Forår i Thy
Foråret er vores hemmelighed. Naturen vågner og spirer stille og roligt, vejret bliver langsomt varmere, og der kommer lys og farver i landskabet. Vinden er stadig stærk i perioder, men du mærker energien komme boblende tilbage i kroppen og sindet.
Og midt i den spirende natur, mærker du glæden, skønheden i alt levende og fuglesang helt ind i hjertekulen. Samtidig finder du stadig fred og ro til bare at være. Det er vel også det, du tager på ferie for. For roen. For freden. For dig selv.

Fyrtårne
Udsigten fra et par af landets mægtigste fyrtårne ændrer sig.
På Hanstholmknuden har vi det nordatlantiske fyr, og fra toppen af Lodbjerg Fyr i den sydlige del af Nationalpark Thy har du trætoppene lige under næsen.

Bulbjerg
Ved Bulbjerg i nord kan du opleve Jyllands eneste fuglefjeld, og ved det nærliggende Vejlerne findes Nordeuropas største fuglebeskyttelsesområde.

Rundt om bordet
Foråret er tiden, hvor haven skal gøres klar til sommer og høst. Efter en lang dag i haven med hårdt arbejde, kan man nogle gange trænge til et godt måltid mad, som man ikke selv skal lave.