Lildstrand

Fiskerlejet Lildstrand ligger omgivet af plantage og klithede for enden af en blind vej, der ender ved landingspladsens stenede strand, hvor havet tager fat. Naboen mod øst er Bulbjerg, Danmarks eneste fuglefjeld. Mod vest strækker stranden og den fredede klithede sig ca. 20 km til Vigsø. Her kan du gå langs vandreruten eller stranden ad Danmarks længste ubebyggede kyststrækning, hvor du regel ikke møder andre end dig selv. Vi kalder det naturens stillekupé, hvor der er rum for refleksion og eftertanke. Blæser det for hårdt fra vest til vandreture på klitheden eller stranden, er der læ i de vidtstrakte plantager, så selv hårdføre vandrefugle kan gå sig trætte her i skovens stille ro.

Lildstrand har en bevaringsværdig, autentisk bykerne med oprindelige fiskerhuse og en aktiv landingsplads, hvorfra der fortsat drives kystfiskeri. Spillet trækker bådelaugets fartøj ”Skarreklit” på havet og i land igen, når laugets medlemmer har pilket torsk og dørget makrel. De lokale erhvervs- og fritidsfiskere skubber deres både i vandet fra strandkanten. Sommerhuszonerne rummer et begrænset antal sommerhuse, og da hele Lildstrand er omkranset af fredninger, risikerer byen ikke at få vokseværk og brede sig ud i landskabet. To gallerier, en sommerkiosk, et fiskeudsalg og et røgeri udgør det stedlige erhvervsliv.

I Lildstrand ved vi, hvad vi har, og vi sætter stor pris på fællesskabet, freden, roen og autenciteten. Disse værdier deler vi meget gerne og hilser de turister, som gæster Lildstrand, velkomne - hvad enten det er for en enkelt dag eller for en længere periode.

Lildstrand er en del af Kystbyernes Netværk  i Thy, og vores bagland på Hannæs byder på mange interessante oplevelser inden for både natur, kultur og teknik

Vejlerne  

Kirsten Kjærs Museum 

Thylejren 

Testcenter Østerild 

Energipunkt Frøstrup 

Frøstrup Minilandsby 

Galleri Arte

Galleri Tex, B&B 

Lildstrand Bådelaug 

Lildstrand Rideferie og Bed and Breakfast  

Lildstrand Kirke 

Lildstrand Røgeri 

Bulbjerghjemmet 

Se også vores Facebookside "Det sker i Lildstrand" 

Del denne side