Pil & Storm

Ny familiebog om den lokale kulturhistorie er udkommet i et samarbejde mellem Museum Thy og Nationalpark Thy.

De to gennemgående figurer i bogen, Pil og Storm, inviterer børn og deres voksne ud på historiske eventyr i Nationalpark Thy, og guider jer rundt i Nationalpark Thy med præsentation af den særlige kulturhistorie i Thy helt tilbage fra stenalderen og frem til 1945.

Publikationen, der henvender sig til familier med børn omkring 10-12 år, skal inspirere børn og voksne til at opleve nationalparkens karakteristiske kulturhistorie i Nationalpark Thy.

Bog nr. 1 Oplev Nationalpark Thy med Pil & Storm handler om natur og landskab i Thy. Bogen dykker ned i, hvad der kan opleves i, og hvad der er karakteristisk for nationalparken. 

Begge bøger koster kr. 50,00 pr. stk., og kan købes hos Thy Turistbureau, Museum Thy og lokale boghandlere.