VisitThy

101 Glamping Thy

Glamping - Eksklusiv overnatning i Nationalpark Thy.

101 Glamping Thy byder på en luksuriøs overnatning i telt med masser af komfort i Thys unikke natur. Du sover i en rigtig seng, og der er både udendørsbruser med varmt vand og et toilet med træk og slip. Her kan du gå på oplevelse og lade sanserne folde sig ud. Nyd et fristed i naturen helt uden forstyrrelser – der er kun ét telt.

101 Glamping Thy ligger i Stenbjerg, en lille landsby midt i Nationalpark Thy ved Vesterhavet. Her er ingen fortove, bare en smuk græsrabat og velholdte klassiske fiskerhuse. Stenbjerg er kendt for Stenbjerg Kro, der serverer mad fra Nationalpark Thy.

Fra 101 Glamping Thy er der blot 800 meter til Stenbjerg Klitplantage med cykel- og vandreruter. Den smukke Stenbjerg Landingsplads, hvor kystfiskerne lander bådende ligger blot 800 fra teltet. Her er et aktivt kystfiskeri og kilometervis af sandstrand. I et af de fine renoverede fiskerhuse ligger Nationalpark Thys informationscenter med udstillinger, bøger og kort over området.

Kører du blot 5 kilometer i bil til Nørre Vorupør står du ved et ud af mange surf-spots i Cold Hawaii. Her er surfskoler, cafeer, dagligvarer og shopping. Fortsætter du mod nord ligger Klitmøller og Hanstholm.

Pris per nat for 2 personer: 1.250 DKK med minimum bookning af to overnatninger. Inkl. sengetøj, håndklæder, fri adgang til kaffe/ the, ko- og plantebaseret mælk, samt en let morgenmad - havregrød med chia, kokos, rosiner og usaltet peanut butter.