VisitThy

”Æ Mælkmands Hus” - Ferielejlighed på Thy

Velkommen til vores hyggelige ferielejlighed her på "Fristedet - Æ Mælkmands Hus" med skøn udsigt over Nissum Bredning, Lemvig og Harboøre.

Hele lejligheden kan lejes, så du har det hele for dig selv. Eller du kan leje et værelse og dele badeværelse og køkken.

 

Lejligheden består af:

2 værelser, hver med dobbeltseng (180x200) eller 2 enkeltsenge. Der er desuden mulighed for 2 ekstra opredninger i køkkenet.

Fuldt udstyret køkken med TV (kun DR1, DR2 og DR Ramasjang) og trådløs Wi-Fi. Badeværelse med bruser. Røgfri værelser på første sal.

 

Vi har en stor dejlig have med bålplads, hyggekroge og terrasser, som må benyttes.

Til børnefamilier er der trampolin og gynge, dog benyttes disse på eget ansvar. Spørg efter barnestol og tremmeseng.

 

Oplevelser:

Tæt på cykelture i den skønne natur, fjord, hav, Nationalpark Thy, Sydthy Kurbad og Nordens største landsbykirke i Vestervig.

 

Priser:

Hele lejligheden koster pr. nat kr. 600,00. Pr. uge kr. 3.000,00. Prisen er inklusiv håndklæde og sengelinned.

 

Hund i snor pr. døgn kr. 25,00.

Leje af cykler: En dame- og en herrecykel. 50,00 DKK pr. cykel pr. dag.