VisitThy

”Æ Mælkmands Hus” v/Laila og Søren Sørensen

Velkommen til vores hyggelige ferielejlighed her på "Fristedet - Æ Mælkmands Hus" med skøn udsigt over Nissum Bredning, Lemvig og Harboøre.

Du kan vælge mellem at leje et værelse og dele køkken og badeværelse eller at leje lejligheden. 

Lejligheden:

To værelser med dobbeltseng (180x200) eller 2 enkeltsenge. Spørg efter barnestol og tremmeseng. Mulighed for to ekstra opredninger i køkkenet, som er fuldt udstyret.

Der er TV (DR1, DR2 og DR Ramasjang) samt trådløs Wi-Fi. Badeværelse med bruser. Røgfri værelser på første sal.  

I den dejlige store have er der bålplads, hyggekroge og terrasser, som I er velkomne til at benytte. Trampolin og gynge benyttes på eget ansvar. 

Tag på udflugt i området:

Tag på cykel- eller biltur til for eksempel Limfjorden, Vesterhavet, Nationalpark Thy, Sydthy Kurbad og Vestervig Kirke.

 

Priser:

Dobbeltværelse pr. nat kr. 350,00 inklusiv håndklæde og sengelinned.

Enkelt person pr. nat kr. 250,00 inklusiv håndklæde og sengelinned.

Hund i snor pr. døgn kr. 25,00.

Cykler: En dame- og en herrecykel. 50,00 DKK pr. cykel pr. dag.