VisitThy

For de morgenfriske: Frisk fisk under hammeren

Vækkeuret skal ringe tidligt, hvis man skal nå at se de mange fisk på auktion, for snart er de over alle bjerge på vej mod aftagere i hele Europa.

De morgenfriske kan her komme med en lokal guide bag kulisserne på Hanstholm Havn, der er Danmarks førende havn for konsumfiskeri.

Dagen starter på havnens epicenter, Hanstholm Fiskeauktion, og går videre til udvalgte steder på havnen, inden turen slutter på restaurant Medvind til kaffe, nybagte boller og udsigt til havnens travle morgenkulisse med skibe der lægger fra kaj, trucks der henter is, og lastbiler der laster fisk.

Tirsdag og torsdag kl. 6.30 - 8.30 (29/6 - 5/8)

Tilmelding: På tourdethy.billetexpressen.dk

Pris pr. deltager: 175 kr. inkl. kaffe el. saft + bolle med pålæg.

OBS: Husk varmt tøj -

Mødested: Havnens velkomstplads, Kai Lindbergs Gade 76, Hanstholm