VisitThy

Fængsels- og Retshistorisk Museum, Vestervig

En fængslende historie...

Det lille fængsel i Vestervig, Thy, fungerer i dag som et museum. 

Forhuset er indrettet til kunstudstilling for lokale kunstnere.

For meget sol? Så prøv en tur i skyggen!

Det lille fængsel i Vestervig er genopstået som museum og her kan man tilbringe en stund bag tremmer - i fred og ro, som i gamle dage.

Retsbygningen Thinghuset er hjemsted for en kreds af lokale kunstnere og kunsthåndværkere.

Kunsten er gratis - men det koster en "tyver" at slippe af med svigermor for en stund!

Lidt historie:

Thinghuset er opført i 1833 med 4 fængselsceller, retslokale og bolig til arrestforvareren. Huset er det første i det, vi i dag kender som Vestervig. Arresten er i cirka år 1900 udvidet med yderligere 4 celler og en fængselsgård.

Arresten fungerede frem til 1949 og har stort set stået uberørt hen siden.

Skuespiller Malene Schwartz`s farfar, Otto Georg Schwartz,var herredsfoged fra 1907 til 1915.