VisitThy

Natur i børnehøjde

Tag med i skoven og få to timers skovglæde og natur-nysgerrighed med din familie.

Mød naturen med dine børn (det er også sjovt for voksne).

Turen starter med sjove fakta om skovens dyr, hvor biolog og formidler Sofie Graarup viser udstoppede dyr og levende insekter frem. I kommer til at møde skovens ældste bille og skovbundens mystiske skabninger.

Herefter bliver I sendt ud i skoven med jeres familie, hvor I sammen finder biller, frøer, larver og andre smådyr. I låner udstyr af os til at kigge på dyrene i lup og bestemme deres navne, og Sofie står klar til at fortælle om netop de dyr, I finder.

Til sidst er der skovværksted, mulighed for at lave et bagt æble over bål samt fælles lege, hvor I fx skal gætte, hvilket dyr forskellige lorte stammer fra.

Hvad er inkluderet

  • Guide til rådighed i 2 timer

  • Lån af udstyr til bestemmelse af smådyr

  • Skovværkstedets materialer til dit eget værk, som du må tage med hjem

  • Et bålbagt æble per person (også til de voksne)

Hvem kan deltage

Der er ingen aldersgrænse for at kunne deltage. Du må selv vurdere om turen er egnet til netop dine børn.

Alle børn under 15 år skal deltage i følgeskab med voksne, som har ansvaret for børnene på turen.