VisitThy

Nystrup Camping Klitmøller

Nystrup Camping Klitmøller i Thy – Ferie i naturen, tæt på Vesterhavet.

Tæt på stranden og lige midt i Danmarks første og største Nationalpark ligger Nystrup Camping Klitmøller. Her finder du meget berømte surfspots og en smuk sandstrand med vand og sand så langt øjet rækker. Campingpladsen er indrettet med gode muligheder for læ, fine bade faciliteter og 350 store, velindrettede pladser med strøm.

Der er to servicebygninger på pladsen, vi har familierum, børnebaderum, kiosk, sauna, fælles køkken, udendørskøkkener, opholdsrum med spiseplads, vaskerum mm.
Der er gratis trådløst internet på pladsen.

Vi har også tænkt på børnene! Stor, velindrettet legeplads med alt hvad legesyge hjerter begærer af legetøj og den altid populære hoppepude. Hyggelig minigolfbane, mooncars og tamme geder, som meget gerne vil klappes. Vi udlejer cykler, hvis du gerne vil udforske nationalparken og den smukke natur på cykel.

For mere information besøg vores hjemmeside.

Vi glæder os til at byde Jer velkommen i Klitmøller.

Venlig hilsen
Maj & Torben