VisitThy

Stenbjerg Landingsplads

Stenbjerg er kendt som landingsplads for kystfiskere, hvor bådene blev trukket på land.

Husene ved Stenbjerg Landingsplads stammer fra omkring år 1900, hvor ændringer i fiskemetoder medførte behov for at kunne opbevare og vedligeholde redskaberne under tag.

Redskabshusene blev bygget af fiskerne selv, i mange tilfælde er cementsten støbt på stedet. Husene blev bygget i simple konstruktioner og materialer, som bar tilfældighedens præg. Husene er gennemgribende restaureret i 2000.

Det fredede redningshus er opført i 1931. Redningshuset indeholder en udstilling om Stenbjergs historie med særlig vægt på redningsvæsenet. Bl.a. indeholder udstillingen en roredningsbåd fra 1892.

Et af fiskerhusene på Stenbjerg Landingsplads rummer et informationscenter for Nationalpark Thy. Huset er bemandet en stor del af året, og du kan købe en kop kaffe og andre drikkevarer.

Download Naturstyrelsens folder om Stenbjerg i Thy her.

Læs mere om Stenbjerg Landingsplads, fiskerne, oplevelser og attraktioner i området her.

Find inspiration til flere ture på egen hånd i det unikke Stenbjerg-område i Stenbjerg-folder